lørdag den 28. februar 2015

Tegl, murer og klinker

Der er sket en del i denne uge. Huset har haft besøg af taglægger, murere og "klinkemand". Det var næsten ikke til at kende da jeg i torsdag slog et smut forbi Nibe efter arbejde. Taget var nu sort og facaden var skalmuret. Håndværkerne var smuttet, men indenfor kunne jeg se at vi også havde fået lagt klinker i bryggers, køkken og viktualierum. De sidste lofter er også blevet sat op i køkken og stue nu.

Var også forbi huset i går eftermiddags da vi skulle mødes med en anlægsgartner angående tilbud på havearbejde. Der var dog ikke sket det helt vilde på huset, mureren var kommet et stykke længere og indenfor var der blevet sat affugter op.

Nedenfor billeder fra torsdag eftermiddag.
Der mangler stadig nogle tegl, men det ser godt ud

Facade ud mod vejen er blevet skalmuret

Endnu et billede af facaden fra en anden vinkel

De har husket isoleringen :)

Klinker lagt i bryggers

Klinker lagt i køkken
Der mangler stadig fuge mellem klinkerne

Loft i køkken


Taget set fra haven

Kig fra have ind mod stue/terrasse

Der er også sat loft op i stuen nu

Kig ind mod terrasse, stue og soveværelse

Øst siden



Nærbillede af mur

Fredag eftermiddag var de færdige med dette stykke (stykket ned til de røde slanger)

fredag den 20. februar 2015

Nu med lofter indvendigt

Der er sket en del indvendigt i denne uge. Tømrerne har været igang med at sætte rustiklofter op, der mangler kun at blive sat op i stue, køkken og det store badeværelse. Der er dog sat dampspær op, så forestiller mig de bliver færdige med lofter først i næste uge. Der er dog ikke sket det helt vilde udvendigt - vi havde ellers fået at vide de ville gå igang med tegl, men der er vist gået vinterferie i den del ;-)

Dog er der blevet leveret en del materiale og sat mørtelsilo op. Der stod paller med mursten udenfor, og hvis følgesedlen herfor passer, er det også de korrekte der er blevet leveret. Derudover var der også blevet leveret en del isolering. Indenfor stod der en hel del klinker inde på knægtens fremtidige værelse - vi begyndte dog ikke at pakke dem op, selvom vi var nysgerrige efter at se dem.

Som jeg skrev i sidste indlæg skal vi nu bruge nøgle for at komme ind i huset. Derfor var jeg forbi Huscompagniet og låne én for weekenden. Det var helt underligt at låse døren op for første gang (vores første gang), og gå ind i bryggerset og blive mødt af en summen af en varmeblæser. Temperaturen var behagelig - og det begynder allerede nu at fornemmes som et hjem. Om det var fordi de havde glemt at slukke for varmeblæseren inden de forlod pladsen for at holde weekend, eller om den skulle hjælpe med at holde den værste fugt ude ved jeg ikke - så den fik lov til at kører. Håber dog der er en grund til det, eftersom det nok ikke er helt billigt i strøm.

I følge vores byggeleder går mureren igang i næste uge, og forhåbentlig også taglæggeren. Så det bliver spændende at se om huset ikke er til at kende næste fredag. Vi tog selvfølgelig også nogle billeder fra vores besøg.


Soveværelse nu med loft

Knægten var parat til at flytte ind, og den bunke loftbrædder er ifølge ham vores nye sofa...

Dæmpspær sat op i stue, mangler kun rustikbrædder

Tømrerne har stillet deres udstyr op i køkken og stue
Dampspær ligeledes sat op i køkken



Maria og Frederik poserer ved siden af bunkerne med klinker 

Bryggerset med loft

Loft på værelserne

Et bedre billede af rulleskifte under vindue end det utydelige fra indlægget i sidste uge

Der er også kommet loft op på det lille badeværelse

El-tavlen er kommet op i viktualierummet



fredag den 13. februar 2015

Huset er ved at være lukket

Der er sket en del siden sidste uge. Vi kunne f.eks. ikke længere komme ind i huset - der er nemlig kommet vinduer og døre i :) Det betyder at huset nu bliver låst, når håndværkerne forlader pladsen.

Det blev derfor til en omgang vindueskiggeri. Indenfor kunne vi se at der også havde været besøg af elektrikeren. Der var trukket kabler og fræset ud hertil. Derudover har mureren været forbi, han havde lavet rulleskifte under vinduerne samt spartellet en smule. Hullet der var lavet i forbindelse med montering af vindsøjle var også blevet fyldt.

Efterhånden som huset begynder at tage form er det også blevet sværere at vente indtil overtagelsen. Vi er så småt gået igang med at planlægge anlægsarbejdet, og hente tilbud herpå. Forhåbentligt kan vi komme til at lægge fliser i indkørsel inden vi skal flytte ind, det ville gøre det hele nemmere (nok mest fordi vi så ikke slæber så meget skidt med indenfor).

Tog selvfølgelig også nogle billeder:

Vinduer på Øst siden

Facade ud mod vej

Der er også kommet dør i skuret, der var dog ikke blevet sat lås i denne
Kunne derfor komme til at tage lidt billeder inde fra skur - men der var ikke meget lys :)
Inde fra skur

De store glaspartier i stue og dør til terrasse fra soveværelse

Dør ind mod stue og kig ned gennem huset

Soveværelse

Klar til spots

Køkken - der er fræset og trukket kabler



Knægtens værelse

Ekstra værelse

En mystisk Danfoss boks der er sat op i udhænget - muligvis til Genvex anlæg

Køkken med kig ud mod have

Det store badeværelse

Var et hurtigt smut forbi da muren var der i torsdags - fik taget et billede indefra af rulleskifte

Der er blevet primet på badeværelserne


Fjernevarme installeret


fredag den 6. februar 2015

Tagrender og loft

Efter en uge med minus grader og massere af sne er der alligevel sket en del på huset. Tømrerne har været ved at sætte de sidste lægter på taget, så nu er det snart klar til tegl. Derudover er der blevet sat tagrender op, lofter er blevet sat op i carport og terrasse og skuret er ved at tage form.

Var oppe forbi her i eftermiddags, og det virker helt uvirkeligt at det hele skal være klar om lidt under 2½ måned. Vi er så småt ved at have styr på de ting der skal købes ind til huset, og oprydningen i vores gamle ting er så småt gået igang. Det er helt vildt så meget man kan nå at samle sammen på ~6 år i et hus.

Tog selvfølgelig også nogle billeder fra mit besøg, I finder dem nedenunder.

Tagrender

Skuret er ved at tag form, og der er kommet loft på carport

Carport fra en anden vinkel

Skur

Væggene i skur vil blive beklædt med træ klinker

Lem til loft er kommet i

Lemmen befinder sig under carporten tæt ved indgangen til huset

Vindsøjle er boltet fast, pt. har vi et hul i væggen i stuen

Vindsøjle set fra ydersiden

Der er også sat loft op i den overdækket terrasse

Skur set fra have siden, beklædt med vindtæt pap

Langsiden af huset med tagrender